Fem unge kvæstet: Bil fik motor revet ud i solouheld

GRIBSKOV: En personbil med fem unge forulykkede fredag ved 14-tiden i Gribskov. Ved ulykken blev bilens motor revet ud af motorrummet.

Ulykken skete omkring kl. 13.50 ved krydset Gadeledsvej – Helsingevej, en personbil med fem unge mennesker kom kørende fra Hillerød og i retning mod Kagerup, da noget gik galt.

Bilen kom ud i rabatten ca. 100 meter fra ulykkesstedet, og har efterladt ca. 50-60 meter lange skridspor henover asfalten før mødet med flere træer i skoven på den modsatte side af vejen.

Det forlød på uheldsstedet at føreren selv mener at noget faldt af bilen, og fik ham til at miste kontrollen. Muligvis kan der være tale om bilens udstødning, idet denne ligger på den modsatte side af vejen, godt 25 meter fra uheldsstedet.

Bilen kolliderer med en stolpe og to mindre træer, og ender med at ramme et større træ hvor bilen endelig ligge stille.

Hele bilens front er knust, og motoren er revet ud af motorrummet og ligger på skovbunden ved bilvraget.

Tililende bilister slår alarm til 1-1-2 og yder førstehjælp til de ialt fem kvæstede unde mennesker, hvoraf to er så alvorligt tilskadekomne at de er bragt til Traumecentret på Hillerød Hospital med lægestøtte.

De øvrige tre er formentlig sluppet heldigt fra uheldet med knubs, småsår og skrammer. De er alle kørt til behandling og kontrol på skadestuen med ambulance, blev det oplyst på uheldsstedet.

Ulykken skabte massiv trafikkaos for trafikken gennem Gribskov, men politiet fik hurtigt åbnet en bane så trafikken kunne ledes gennem i et spor ad gangen.

Rednings og politiarbejdet var afsluttet kort før kl. 15, hvor vejen igen var farbar.