En Fiat Tipo blev natten til onsdag sat i brand på en skovparkering tæt på Esrum Kloster.
Brandvæsen blev alarmeret kl. 01.04 om ild i bilen på Frederiksværksvej.
Ilden blev slukket inden bilen udbrændte.
Politi kom også frem til stedet og afsøgte området med hunde.
Om bilen har været benyttet til noget kriminelt er uklart.