Pirattaxa-chauffør dansede for kunde og så forsvandt hans kreditkort


Arkivfoto

En 33-årig mand fik natten til søndag stjålet sine kreditkort.

Det skete efter han havde taget en pirattaxa hjem fra byen i Aarhus.

Da han skulle betale for turen, virkede automaten ikke.

Han blev i stedet bedt om at overføre pengene på MobilePay.

Uden for ”taxaen” ville pirat-chaufføren pludselig vise den 33-årige en dans, og dansede rundt om ham.

Senere søndag opdagede den 33-årige, at hans kreditkort var blevet stjålet, og at der var hævet flere tusinde kroner.

Den 33-årige har givet følgende signalement af chaufføren:

• Mellemøstlig af udseende, brun i huden
• Ca. 25-30 år
• Ca. 180 cm, spinkel
• Sort fuldskæg
• Talte dansk med accent

Østjyllands Politi opfordrer til, at man aldrig benytter sig af pirattaxa, da der er flere eksempler på, at passagerer bliver udsat for tyveri og røveri. Tag en rigtig taxa eller brug offentlig transport.