Ung kvinde blev dræbt, mens hun vaskede gulv


Arkivfoto

Søndag døde en 22-årig kvinde på Baltorpskolen i Ballerup.

Mandag ville politiet ikke oplyse om de nærmere omstændigheder.

Tirsdag skriver Fagbladet 3F, at kvinden blev dræbt, mens hun vaskede gulv med en gulvvaskemaskine.

Det førte til, at hun blev klemt.

Der blev slået alarm klokken 19:53, og hun blev hastet til hospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde.

Mindre end en time senere blev den unge kvinde erklæret død.

Den præcise dødsårsag er endnu ukendt.

- Vi er i gang med at undersøge, om nogen har et ansvar, og i den forbindelse er vi i gang med at klarlægge, hvordan forløbet helt præcis har været, siger pressevagt Claus Bardeleben fra Københavns Vestegns Politi til Fagbladet 3F.