Arkivfoto
Mandag fik politiet en anmeldelse om tyveri.
Tyvene havde været på besøg i Dagli’Brugsen i Horslunde.
Her havde de i rigt mål forsynet sig med chokolade af mærket Toms Guldbarre.
Vidner havde set den bil, de kørte fra stedet i.
På den baggrund fandt politiet kort efter en 19-årig mand fra Nakskov og en 20-årig mand fra Nykøbing.
Bilen holdt nemlig i ejerens indkørsel, og de to mænd var også på stedet, sammen med udbyttet, 573 guldbarrer og et par æsker chokolade.
De blev begge sigtet for butikstyveri.