Hovedstadens Beredskab foretog mandag morgen "en større brandudrykning" i København.
Der var gået ild i en bus, skrev myndigheden på Twitter og varslede trafikale problemer "det næste stykke tid" nær Nordre Fasanvej og Godthåbsvej.
Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder
Kort efter den første korte opdatering lyder det dog, at situationen er under kontrol.
- Den kraftige busbrand er nu slukket, og vi har forhindret brandspredning til den ejendom, bussen holder foran, skriver Hovedstadens Beredskab kort ført klokken 07.30 på Twitter.
- Ingen er kommet til skade, og vi forventer af være på stedet en times tid endnu, lyder det videre.
På sociale medier meldte en bruger om røgudvikling i området og delte et billede af kraftig sort røg.
/ritzau/
