Til venstre mistænkt A. Til højre mistænkt B.
Politiet efterlyser disse mænd, som er mistænkt for at have begået vold i gyden mellem Bierstube og Bones i Holstebro lørdag den 5. februar 2022 omkring kl. 05.49.
De to mænd havde bedt forurettede om at følge med udenfor, hvor de i gyden mellem Bierstube og Bones tildelte forurettede et slag i hovedet. Herefter undløb den ene mistænkte fra stedet i retning mod Enghaven. Den anden mistænkte forsøgte igen at slå ud efter forurettede, inden han undløb i samme retning.
Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder af de to mænd i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere de mistænkte. De beskrives som:
A: Mand, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Sort fuldskæg, Tatoveringer på venstre og højre arm, Hvid forbinding om venstre håndled, Iført: Mørkgrå eller sort T-shirt og sorte bukser.
B: Mand, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Skægstubbe, Iført: Grå hættetrøje, cowboybukser og hvide sneakers.
Borgere, der har oplysninger om personernes identitet eller opholdssted, bedes kontakte politiet på tlf. 114. Oplys gerne journalnummer 4100-73241-00078-22 ved henvendelse i sagen.