Redningsbåd måtte hentet kvæstet sejler

Tirsdag aften kom redningsmandskabet i Frederiksværk på lidt af en opgave, da de sent tirsdag aften skulle redde en tilskadekommen ind fra en badebro i kraftig blæst og høje bølger.

Uheldet er at broen ligger udfor Unholtvej, strandnummer K130, og er ikke tilgængelig ved højvande så da en sejler – angiveligt en kajakroer – kom til skade ude ved broen, så var gode råd dyre.

Frederiksborg Brand & Redning blev tilkaldt omkring kl. 22.30, og kort efter blev der rekvireret en redningsbåd til at sejle den tilskadekomne fra badebroen og de tæt på tre kilometer ind til Lystbådehavnen i Frederiksværk.

Det dårlige vejr med blæst og høje bølger gjorde det til en farlig opgave, men redningsbåden fra Frederiksværk kom ud til den kvæstede som blev behandlet på stedet af redderne fra ambulancen.

Problemet var at det var umuligt at få båren op fra broen og op til ambulancen, derfor blev den kvæstede løftet over i redningsbåden og så sejlet ind til land i Lystbådehavnen.

Her ventede ambulanceredderne så på den tilskadekomne som omkring kl. 00.15 endelig kom ind i ambulancen.

Den kvæstede sejler var iøvrigt heldig at redningsbåden endnu ikke var fjernet fra Frederiksværk, den står pt. til at blive sparet væk.

Det havde givet den tilskadekomne en noget længere ventetid, idet båden så skulle komme fra Frederikssund….