To mindreårige piger begramset til koncert


To piger på 13 og 14 år er natten til søndag blevet begramset under en koncert på Ringstedfestivalen.

Pigerne har anmeldt, at de i tidsrummet lørdag den 6. august omkring klokken 23 og frem til søndag 7. august ved 0:45-tiden er blevet befølt i skridtet i forbindelse med to koncerter på Reaktorscenen.

Like localeyes.dk på Facebook

Gramserierne foregik uden på tøjet.

De to gerningsmænd beskrives som:

A: Mand, dansk, ca. 20 år, iført rød trøje og sort Adidas-kasket

B: Mand, dansk, ca. 20 år, iført blå langærmet trøje.

– Trods øjeblikkelig søgning efter de mistænkte på pladsen og via overvågning mv. fandt politiet dem ikke. Sagen efterforskes dog fortsat, og de to pigers forældre er underrettet om sagen, oplyser politiet.