Nervøs mand: Knaldet med kniv og narko i sokkerne


En mand blev tirsdag taget med våben og narko, da han opførte sig nervøst ved synet at politi.

Tirsdag blev en dag som ’sokkede’ for en 37-årig mand fra Ruds-Vedby.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Et par politibetjente kom gående på patrulje ved parkanlægget og biblioteket i Slagelse.

Her lagde de mærke til manden, der virkede noget nervøs, da han så de to betjente.

De valgte derfor at undersøge ham lidt nærmere, og det viste sig, at han havde god grund til at være nervøs.

LÆS OGSÅ: 19-årig taget med under et gram hash
Manden havde nemlig gemt 0,3 gram amfetamin i den ene sok, 0,7 gram heroin i den anden sok og 1,3 gram hash i bukselommen. Og så havde han også en ulovlig kniv på sig.

Manden blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer og efter knivloven.