På billedet ses forfalskede eurosedler.
Den fælles europæiske valuta blev skabt for at skabe en større enhed mellem de forskellige europæiske lande gennem øget handel, færre grænser og mere fællesskab.
Men efter 17 år har euroen i stedet skabt konflikter og øget mistilliden landene imellem, mener den fremtrædende amerikanske økonom Joseph E. Stiglitz, der har modtaget Nobelprisen.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreI en ny bog skriver han, at den fælles mønt er en trussel mod Europas fremtid.
– Italiens banker er i dyb krise, mens euroen er blevet en kilde til konstante opgør om den økonomiske politik, skriver Stiglitz, som er en af verdens mest citerede økonomer, og som er tidligere cheføkonom i Verdensbanken.
I sit første interview om den nye bog siger Stiglitz til The New York Times, at euroen har gjort den økonomiske ulighed større og delt Europa mellem kreditorer og debitorer.
– Euroen blev svækket fra begyndelsen på grund af et dårligt gennemtænkt grundlag, og problemerne er blevet forstærket af en fejlslagen økonomisk politik fra de mest magtfulde landes side, mener Stiglitz, som er professor på Columbia University i New York.
I interviewet med The New York Times henviser han til de dybe kriser i Spanien og Grækenland, den høje arbejdsløshed i mange EU-lande og siger, at euroen er slået fejl på grund af manglende politisk integration.
Stiglitz kritiserer også EU-Kommissionens ledere – først og fremmest formanden Jean-Claude Juncker – for reaktionerne på brexit.
– Det er chokerende for mig, at der bliver sagt i Bruxelles, at “vi vil være meget, meget hårde ved Storbritannien, fordi vi ikke vil se andre lande melde sig ud”. Man håber jo, at folk vil blive i EU, fordi det gavner dem, og fordi de tror på europæisk solidaritet. Ikke ved at fremsætte trusler.
Stiglitz er kendt for at være kritisk over for den måde globaliseringen bliver håndteret på. I sin bog konkluderer han, at det er bedst for EU at bevare euroen og gennemføre nødvendige reformer.
Reformer der først og fremmest er en bankunion, indførelse af en form for euroobligationer, en centralbank, der ikke kun har fokus på inflation, men på beskæftigelse – samt en mere retfærdig skattepolitik og fjernelse af grænser for offentlige budgetunderskud.
/ritzau/