Knock-knock, who’s there: Politibil bragede ind i hus


BRAMMING: En politibil kørte lørdag aften direkte ind i et hus på Vejrup Storegade, krydset Gl. Hovedvej, i Nørre Vejrup.

Politibilen fortsatte tilsyneladende lige ud i krydset og bragede gennem husvæggen til et hus – heldigvis var der ingen hjemme da politiet kom på uanmeldt visit.

Der er ingen meldinger om personskade, og da det er Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der skal undersøge ulykken er det meget sparsomt med oplysninger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Vagtchefen vil dog godt bekræfte at der har været et uheld – også lidt svært at afvise med aftenens mildt sagt uheldige parkering.

#