En 19-årig kvinde fra Randers har natten til fredag anmeldt en person, som hun har mødt på et socialt medie, for voldtægt.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre– Vi kender vedkommendes adresse og er på vej ud for at anholde manden nu, siger vagtchef Peter Tholstrup-Jørgensen fra Østjyllands Politi ved 5-tiden fredag morgen.
Voldtægten fandt ifølge kvindens forklaring sted i mandens bolig i Randers cirka klokken 20 torsdag aften.
– Kvinden tager kontakt til skadestuen i Randers. Derefter er hun blevet personundersøgt på hospital i Aarhus. Og det er derfra, at hun klokken 3.14 anmelder voldtægten, forklarer vagtchefen.
Det er endnu uvist, i hvor lang tid de to involverede har kendt hinanden.
– Vi ved heller ikke, om det var første gang hun besøgte manden i dennes bolig, siger Peter Tholstrup-Jørgensen.
/ritzau/