En 46-årig dansker har mistet livet efter en ulykke i Italien. Manden var på ferie med sin familie. Det skriver TV MidtVest, der henviser til Videbæk/Spjald Avis, onsdag.
Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at en dansk statsborger er død i en ulykke i Italien.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre– De pårørende er underrettet. Udenrigsministeriet yder konsulær bistand, men kan derudover ikke udtale os yderligere, da vi har tavshedspligt i personsager, oplyser Borgerservice.
Det var tirsdag, at den 46-årige kom ud for en ulykke og senere afgik ved døden.
Ifølge TV MidtVest var han ude at cykle, da det skete. Efter at have kørt igennem tunnel kom han i slinger, hvorefter han blev ramt af to biler.
Manden blev kørt til hospitalet, men han stod ikke til at redde. Tirsdag eftermiddag afgik han ved døden. Den 46-årige mand er fra Videbæk og en erfaren rytter, ifølge TV MidtVest.
/ritzau/