39-årig mand alvorligt kvæstet i frontal kollision med varevogn

MALLING: Politi, ambulancer og brandvæsen rykkede tirsdag ud til et alvorligt færdselsuheld på Oddervej i Malling, hvor en varebil og en personbil er kørt frontalt sammen. Ulykken medførte at Oddervej blev helt spærret for trafik i begge retninger,

Den alvorligt tilskadekomne bilist var en fører af en mindre personbil, identisk med en 39-årig mand fra den sydlige del af Aarhus Kommune, og politiet fik hurtigt de nærmeste pårørende underrettet. En 63-årig mand fra Odder var fører af varebilen og han slap umiddelbart med mindre alvorlige skader fra ulykken.

Der blev tilkaldt en lægehelikopter der landede på Oddervej, for at transportere den kvæstede 39-årige mand hurtigt til hospitalet - men af ukendte årsager kunne helikopteren ikke flyve med den tilskadekomne, der i stedet blev kørt med ambulance og politieskorte til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge uheldet nærmere, og indtil de tekniske undersøgelser var afsluttet forblev Oddervej helt afspærret.

Omkring 15-tiden blev Oddervej igen åbnet for trafik, efter de ødelagte køretøjer var fjernet og området renset for vragrester.