Far og sønner overfaldet med værktøj og slag


Mandag aften blev en 43-årig mand og hans to voksne sønner udsat for vold.

Overfaldet fandt sted mandag aften klokken 21:03 på Holbækvej i Kalundborg.

Like localeyes.dk på Facebook

Her blev faren og de to sønner passet op af en mand.

Voldsmanden slog først faren i hovedet med et stykke værktøj og tildelte ham derefter et eller flere slag. Herefter blev den 43-åriges sønner på 21 og 23 år også udsat for vold.

Politiet oplyser, at knap en time efter overfaldet blev en 48-årig mand fra Kalundborg anholdt og sigtet for volden.

Årsagen til volden kendes ikke.