Verdens største vindmøllevinge gav udfordringer i trafikken.

Det var len speciel oplevelse for bilisterne på motorvej E45 torsdag aften, da verdens hidtil længste vindmølle-særtransport kørte fra Lunderskov ved Kolding og til Aalborg.

LM Wind Power står bag den vanvittigt lange vindmøllevinge, der vejer 60 tons tung og er 100 meter lang.

Transporten startede kl. 21.30 og endte fem timer senere i Aalborg. Transporten blev udført med stor forsigtighed, ikke mindst da hele læsset var 4,47 meter højt og broerne på de danske motorveje er 4,50 meter - så der var således blot overladt sølle tre centimeter luft mellem vingen og broerne.

Mange steder var der ganske få centimeter mellem vingen og trafiklys, autoværn og skilte. Undervejs stod der folk klar til hurtigt at demontere skilte og om nødvendigt autoværn under den langvarige transport.

LM Wind Power har gennem ni måneder nøje planlagt den enorme transport opgave som skete ad E45 med den svimlende hastighed af 45 - 50 km/t.