Gerningsstedet i Værløse 3. marts 2015.
Onsdag kendte Retten i Lyngby to mænd skyldige i forsøg på drab ved at affyre seks skud mod en mand på åben gade i Værløse.
Drabsforsøget fandt sted 3. marts i området omkring Vesterbo Vænge i Værløse.
Like localeyes.dk på FacebookHer blev offeret, en 26-årig mand, ramt i hovedet, ben, mave og underliv. Skudofret lå efterfølgende i respirator i lang tid, og det var angiveligt et mirakel, at han overlevede.
De dømte var ifølge Frederiksborg Amts Avis på prøve hos Hells Angels, og skudofret var også en del af det kriminelle miljø. Det formodes derfor, at der var tale om et opgør i det kriminelle miljø.
Efter at have nedskudt den 26-årige mand flygtede de dømte og forsøgte at gemme sig for politiet. Det havde de held med i fire måneder, indtil de blev anholdt i Havdrup på Midtsjælland.
Efterforskningen er sket i rocker- og bandemiljøet, og 33 personer blevet afhørt i løbet af retssagen, men efterforskningen blev vanskeliggjort ved, at meget få personer ønskede at tale med politiets efterforskere.
Mange har lidt af omfattende hukommelsestab, to vidner blev anholdt for ikke at ville tale, mens et vidne endte bag tremmer i otte dage da han nægtede at oplyse navnene på to medlemmer fra en rivaliserende bande i Måløv.
En tredje mand var også tiltalt i sagen, men han blev frikendt.