Erhvervsmanden Jens Juul-Hansen skyldte 350 millioner kroner til Roskilde Bank, da banken i 2008 måtte dreje nøglen om.
Men allerede i starten af 2007 begyndte Jens Juul-Hansen at afvikle de flere end 40 ejendomsselskaber, som havde lånt pengene i Roskilde Bank, mens han samtidig købte et anonymt selskab i Panama gennem Nordea i Luxembourg.
Det skriver Politiken på baggrund af Panama-papirerne.
Det omstridte advokatfirma Mossack Fonseca sikrede ifølge avisen, at ingen kunne forbinde selskabet med Juul-Hansens danske fallitbo.
Mossack Fonseca sørgede ifølge avisen også for, at stråmænd blev indsat i ledelsen, og at selskabet udstedte navnløse aktier. Der skal blandt andet være en hemmelig fuldmagt, der viser, at det er Jens Juul-Hansen og hustruen, der i dag råder over selskabet og kontoen hos Nordea.
Desuden oprettede danskeren et nyt selskab i 2011 gennem Commerzbank i Luxembourg. Det skete, mens hans personlige konkurs stadig blev behandlet.
Politiken ved ikke, hvilke værdier Jens Juul-Hansen måtte have placeret i de to selskaber. I et mail-svar til avisen skriver han følgende:
– Jeg har fra repræsentanter i Nordea Bank her i Luxembourg fået oplyst, at De skulle være af den opfattelse, at jeg personligt ejer aktier i et selskab stiftet og hjemmehørende i Panama, og jeg derfor skal have skjult mulige aktiver for min kreditor FS (Finansiel Stabilitet, red.).
– Jeg kan oplyse, at jeg ikke har ejet disse aktier, som altid har tilhørt min hustru. Jeg har i øvrigt intet yderligere at tilføje, skriver Jens Juul-Hansen til Politiken.
Ifølge Lars Bo Langsted, juraprofessor på Aalborg Universitet, kan danskerens ageren være ulovlig.
– I forhold til personlig konkurs skal han lægge alle aktiver frem, uanset om de befinder sig uden for landets grænser og for eksempel er ejet af et selskab i Panama, som han reelt ejer, siger han til Politiken.
Henrik Bjerre Nielsen, direktør for Finansiel Stabilitet, der overtog ruinerne af Roskilde Bank, vil ikke kommentere den konkrete sag. Men han siger:
– Har vi indtryk af, at der er noget, vi ikke har fået at vide, er vi da særdeles interesserede i det. Hvis man unddrager kreditorerne penge, som man skylder dem, er det en alvorlig sag.
/ritzau/