Gymnasiedrab i Hillerød koster 17-årig otte års fængsel


Gerningsstedet i Hillerød, november 2015.


Den 17-årige knivstikker skal tilbringe de næste otte år i fængsel, efter at han i november 2015 dræbte en jævnaldrende gymnasieelev med et knivstik i hjertet.

Dommen er afsagt fredag formiddag af Retten i Hillerød, som med afgørelsen har valgt at følge anklager Tina Davidsens anbefaling om netop otte års fængsel.

Som udgangspunkt straffes drab med fængsel i 12 år. Men gerningsmandens unge alder udgør en formildende omstændighed.

Forsvarsadvokat Jesper Thygesen mente, at syv års fængsel til den unge drabsmand ville have været mere passende. Derfor er dommen anket til landsretten.

/ritzau/