Integrationsydelsen vil næste år ramme 45.100 personer og ikke 40.100, som regeringen tidligere har vurderet.
Det skriver Jyllands-Posten torsdag.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreSiden sidste sommer er nyankomne flygtninge kommet på integrationsydelsen, der er omtrent en halvering af kontanthjælpen og på niveau med SU. Fra den 1. juli kommer turen til dem, der ankom tidligere, men som har været her i mindre end syv år.
Udregnet i såkaldte helårspersoner vurderede regeringen i fjor, at 25.600 ville blive omfattet af integrationsydelsen i år og 40.100 næste år. Men i det seneste skøn fra regeringen er 2017-tallet nu opjusteret til 45.100.
Oven i det skal man ifølge vicedirektør i tænketanken Kraka, Jens Hauch, lægge, at såvel børn som ægtefæller vil mærke konsekvenserne af den markante reduktion i ydelsen.
I en analyse kommer Kraka frem til, at i alt 51.000 helårspersoner i år vil blive direkte eller indirekte berørt af integrationsydelsen, mens tallet næste år stiger til 93.500.
– Der er mange gode grunde til, at man prøver at få mennesker i gang, men det er klart, at man kan også være en smule bekymret over, at rigtig mange familier bliver ramt og kommer til at være på en meget lav ydelse.
– I sidste ende er det en politisk beslutning, om man accepterer, at det er prisen værd, siger han til Jyllands-Posten.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, tvivler på, at ydelsen vil hjælpe, fordi det er svært at finde arbejdspladser nok til de mange flygtninge.
– Rigtig mange af de nytilkomne flygtninge og folk, der har været her i længere tid, kommer ned på socialkontoret og spørger: Hvor kan jeg få et arbejde? Det er svært at finde åbningen til dem på arbejdsmarkedet, eller også er jobcentrene ikke bekendt med dem.
– For en stor dels vedkommende betyder det, at de ikke har råd til at bo i den bolig, de bor i nu, siger hun til Jyllands-Posten.
/ritzau/