Knivofferet blev med helikopter fløjet til Rigshospitalet, og han skulle være uden for livsfare.
En 48-årig mand mødte mandag aften op på politistationen i Vordingborg med et knivstik i halsen og flere mindre knivlæsioner i hovedet.
– Det viste sig, at han var blevet stukket i Sakskøbing omkring 40 kilometer væk, fortæller vagtchef Tom Stysiek fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre– Han forklarede, at en kammerat havde kørt ham til Vordingborg og sat ham af i nærheden af politistationen, fortsætter han.
Knivofferet blev med helikopter fløjet til Rigshospitalet, og han skulle være uden for livsfare.
En 22-årig mand er efterfølgende blevet anholdt i Sakskøbing.
– Det er sket på baggrund af vidneudsagn og vores egen efterforskning. Han er sigtet for grov vold og vi regner med, at han skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen, siger Tom Stysiek mandag aften.
Ifølge vagtchefen er motivet til drabet ikke kendt, og han vil mandag aften ikke oplyse de nærmere omstændigheder ved knivstikkeriet.
/ritzau/