Bilist klippet fri efter voldsomt solouheld


Bilen endte op mod et hegn, og angiveligt skulle der have været ild i køretøjet.


En bil er forulykket i et solouheld på den fynske motorvej, lige ved Langeskov mod Odense.

Bilen er endt over 20 meter fra vejbanen, og redningsmandskab har frigjort en person fra bilvraget.

Der skal også have været brand i det forulykkede køretøj, men det er ikke officielt bekræftet.

En ambulance kørte fra stedet med den tilskadekomne, ambulancen kørte fra uheldsstedet med fuld udrykning.