Knivstikkeri: Kiosk smurt ind i blod


Knivstikkeriet er meget voldsomt, men ofret er nu meldt udenfor livsfare.

En 39-årig ansat i 'Dana Kiosk & Slik' blev omkring kl. 12.24 ramt af knivstik af en endnu ukendt gerningsmand.

Et fuldstændig blodindsmurt indgangsparti vidner om det voldsomme knivstikkeri på Frederikssundsvej 273 i Husum, hvor teknikere arbejder, og ude i nærområdet søger politihunde efter gerningsvåbnet - og gerningsmanden.

- Vi fik kl. 12.24 en anmeldelse via Regionen, og den 39-årige mand blev kørt til behandling på Rigshospitalet. Han meldes uden for livsfare, og vi er nu i gang med at afhøre ham for at blive klogere på, hvad der egentlig er sket, oplyser efterforskningsleder ved Københavns Politi, Kenneth Jensen, til BT.