Helikopter tilkaldt efter motorvejsulykke ved Vejle


Det ene af de sydgående spor af motorvejen E45 er lørdag eftermiddag spærret ved Vejle efter en færdselsulykke. Det oplyser både Vejdirektoratet og Sydøstjyllands Politi.

Der er tilkaldt en helikopter til stedet, oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie Twitter.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politiet oplyser også på Twitter, at der heldigvis er tale om en mindre alvorlig ulykke, der dog var stor nok til, at begge spor på motorvejen i første omgang blev spærret. Cirka klokken 16.40 blev det nordgående og det ene sydgående spor dog åbnet igen.

Bilister, der skal benytte strækningen, bliver af Vejdirektoratet bedt om at køre i god tid, der oplyser, at hele motorvejen tidligst bliver genåbnet omkring klokken 17.

Ifølge Ekstra Bladet er der mindst en alvorligt tilskadekommen.

/ritzau/