Foto: Svenske Spil
En svensk Lotto-spiller har lørdag vundet ikke mindre end 127,6 millioner svenske kroner i Lotto, oplyser Svenska Spel.
Beløbet svarer til rundt regnet 101 millioner gode danske kroner.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreDen heldige spiller havde købt sin kupon i en kiosk i den nordøstsvenske by Luleå, og gevinsten blev kun så stor, fordi vedkommende var heldig to gange i træk.
– Vinderen havde syv rigtige efter trækningen i Lotto 1 og var dermed garanteret en gevinst på 3.338.002 kroner.
– Men da vinderen siden også var heldig at ramme de to rigtige cifre i Joker-spillet, blev det til en drømmegevinst på 127 millioner kroner, skriver Svenska Spel i en meddelelse på sin hjemmeside.
Gevinsten er blandt de ti højeste nogensinde i Sverige. Der er dog langt op til den største, der var på hele 237 millioner svenske kroner tilbage i 2013.
Ingen har endnu meldt sig som den heldige vinder, men Svenska Spel står klar med juridisk og økonomisk rådgivning, hvis vinderen ønsker det.
/ritzau/