Arkivfoto
En 40-årig mand fra Lejre er fredag blevet dræbt i et sammenstød med en varevogn.
Ulykken er sket omkring klokken 13:50 på Ledreborg Alle i Roskilde.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreMotorcyklisten kørte ad Ledreborg Allé i nordøstlig retning, da han stødte sammen med en varebil ført af en 23-årig mand fra København N, der kørte ad Ledreborg Alle i modsat retning.
Sammenstødet skete, da føreren af varebilen ville svinge til venstre ind ad en indkørsel.
Som følge af sammenstødet fløj motorcyklisten af motorcyklen og ramte en sten.
Han fik så svære kvæstelser ved dette, at han til trods for livreddende førstehjælp blev erklæret for død på stedet.
Begge parter blev bragt til skadestuen i Holbæk, men den 23-årige fører af varebilen var sluppet uden fysiske skader.
Han blev dog efterfølgende tilbudt at konsultere en psykiatrisk skadestue for at få fornøden krisehjælp i anledning af uheldet.
Rutinemæssigt fik politiet udtaget en blodprøve af begge førere til nærmere undersøgelse for alkohol og euforiserende stoffer, ligesom de involverede køretøjer blev undersøgt nærmere af en bilinspektør.
Vejen var kortvarigt spærret i forbindelse med politiets og bilinspektørens arbejde på stedet og indtil de implicerede køretøjer efterfølgende var blevet fjernet fra uheldsstedet.
Den 40-åriges pårørende er underrettet om dødsfaldet.