Arkivfoto
I en lejlighed i Odense skal en kvinde natten til søndag forrige uge være blevet bedøvet og voldtaget.
En mand midt i tyverne bliver torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør. Han bliver sigtet for i alt tre såkaldte drugrapes, fortæller senioranklager Jacob Thaarup.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre– Vi har fundet nogle gamle sager frem mod vedkommende, som har været lukkede. Nu åbner vi dem igen, fortæller senioranklageren.
– Vi mener, at den nye sag er med til at godtgøre, at der var noget om snakken dengang.
Manden blev anholdt og varetægtsfængslet fredag i sidste uge. Men onsdag valgte retten at løslade ham.
– Vi mener, at vi har fundet noget nyt materiale, som gør, at han alligevel skal varetægtsfængsles, siger Jacob Thaarup.
Materialet skal præsenteres i retten, og derfor vil senioranklageren ikke komme nærmere ind på, hvad det er, som har styrket mistanken mod manden.
/ritzau/






LÆS OGSÅ: Voldtægtsmand dømt: Bedøvede offer med hash på Roskilde Festival









