Arkivfoto
Nogle vejarbejdere på ydre Nørrebro blev onsdag aften råbt an af en ung mand. Han sad blødende i sin bil efter flere knivstik i overkroppen og bad om hjælp.
Omstændighederne ved knivstikkeriet er uklare, da det 22-årige knivoffer ikke ønsker at tale med politiet. Politiet mener dog, at det er et skænderi mellem en større gruppe mennesker, der har ledt op til knivstikkeriet.
Like localeyes.dk på FacebookDen sårede mand bad vejarbejderne om hjælp ved Nørrebro Station, men politiet mener at have identificeret gerningsstedet et par minutters kørsel derfra på Magistervej i Københavns Nordvestkvarter.
– Vi har fundet blod og glasskår fra en knust bilrude derude, og der var også en knust rude i mandens bil, oplyser Kenneth Jensen til Ritzau.
På gerningsstedet er den 22-årige mand blevet stukket fire til seks gange med kniv. Alle stikkene ramte manden i overkroppen, i brystet og i ryggen. Han var dog i stand til selv at flygte fra stedet i bil.
– Den forurettede kommer kørende i sin bil ved krydset ved Frederikssundsvej og Nordre Fasanvej. Han stopper ved nogle kommunalarbejdere og beder dem ringe efter en ambulance, fortæller Kenneth Jensen, der er central efterforskningsleder hos Københavns Politi til Ekstra Bladet.
Den 22-årige kom hurtigt under behandling, og hans tilstand betegnes som stabil.