KOLDING: Et område af Skovparken var søndag eftermiddag afspærret efter en 13-årig dreng var blevet stukket ned med en spids genstand.
Søndag eftermiddag kl. 15:08 blev der slået alarm til Sydøstjyllands Politi om et knivstikkeri.
‘Knivstikkeret’ viste sig angiveligt at være et mindre opgør mellem to drenge fra Skovparken i Kolding, og udover politiet var der også en ambulance samt en akutlæge på stedet – de blev dog begge afmeldt ved ankomst da der ikke var behov for behandling.
Under tumulten mellem de to 13-årige havde den ene ramt den anden med et eller andet skarpt, men som nævnt ikke noget alvorligt – de sociale myndigheder er dog sat på sagen.