Arkivfoto
En stor del af danskerne afviser kollegaers venne-anmodninger på Facebook, viser ny meningsmåling.
Skal man være venner med kollegaerne på det sociale medie Facebook? Spørgsmålet deler danskerne, det skriver
Like localeyes.dk på FacebookFor mens 52 procent altid accepterer kollegaens venneanmodning på Facebook, afviser 48 procent deres kollegaer på det sociale medie. Det viser en ny meningsmåling, lavet af analysebureauet Wilke for Jobzonen.
Men i fremtiden vil vi være mere villige til at acceptere Facebook-venskaber med kollegaer – og dermed give dem adgang til private ferie-fotos og opslag – vurderer eksperter.
I undersøgelsen har 1.288 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år svaret på udsagnet På Facebook accepterer jeg altid en venneanmodning fra en kollega.
52 procent erklærer sig ‘enig’ eller ‘meget enig’ i udsagnet, mens 48 procent er ‘uenig’ eller ‘meget uenig’.
Selvom næsten halvdelen af os ikke ønsker at være virtuelle venner med kollegaerne, vurderer erhvervsforsker og ekstern lektor på CBS, Søren Schultz Hansen, at det i fremtiden bliver mere udbredt at blande privatliv og arbejdsliv sammen:
– Især de unge vil gerne ses som hele mennesker. For dem er det naturligt at man er venner med både kollegaer og chefer på Facebook, siger han.
Og venskabet på Facebook kan skabe et stærkere arbejdsfællesskab.
Ifølge Søren Schultz Hansen er fordelene ved at være Facebook-venner med kollegaerne nemlig, at man kommer tættere på de mennesker, man arbejder sammen med.
– Så i stedet for at skulle spørge mandag morgen, hvad kollegaen har lavet i weekenden, kan man spørge dybere ind til det. For man ved allerede fra Facebook, hvad kollegaen har lavet, siger Søren Schultz Hansen.
Han fortæller, at frem for at være venner med en fjern kusine, man aldrig ser, eller en tilfældig person, man mødte i byen sidste weekend, så vil det forekomme os mere naturligt at være venner med de kollegaer, vi er sammen med hver dag.
Men selvom vi kommer til at lukke kollegaerne mere ind i privatsfæren, vil vi ikke udlevere de mere intime detaljer om os selv i det digitale rum.
Chefrådgiver i web- og reklameburauet Campfire & Co Anja Tønning fortæller, at i takt med at Facebook-venskaber med kollegaer bliver mere udbredt, vil vi være mere påpasselige med, hvad vi ‘poster’ på de sociale medier.
– Vi ser allerede nu, at unge mennesker er bedre til at passe på deres privatliv. De poster ikke hvad som helst om dem selv på socialemedier. De har ikke lyst til at udlevere alt om sig selv på nettet, siger Anja Tønning.
Og de unge har fat i noget af det rigtige.
– Det er en god ide at tænke over, hvad du skriver, deler og poster om dig selv. Især hvis du har lidt aparte interesser eller yderliggående holdninger, siger Anja Tønning.
Hun fortæller om en medarbejder i det kommunale børneområde, der kom i problemer, da han havde udstillet racistiske holdninger på Facebook.