Ulykkesstedet.
VALBY: En bilist er klippet ud af sin smadrede personbil, og i alt to personer er fragtet hurtigt til hospitalet, efter at der har været et frontalt sammenstød på Valbyvej ved Valby Kirke i Nordsjælland.
Brandvæsnet har med assistance fra flere ambulancer og akutlægen fået klippet en ung mand ud af hans smadrede bil.
Ulykken skete kl. 13.23 da den unge bilist i en mindre sort personbil kolliderede frontalt med en modkørende bilist, strækningen har fuldt optrukne linjer og uheldet skete ifølge vidner med høj fart.
Ifølge vidner og de forløbige undersøgelser er det den unge bilist i den sorte bil der er kørt over i modsatte vejbane og der kollideret frontalt med den modkørende.
Lægehelikopteren er fløjet til RH Traume i København med den kvæstede unge bilist, hans tilstand er endnu ukendt.
En modkørende bilist er med ambulance kørt til behandling på Hillerød Traumecenter.
Der pågår en række tekniske undersøgelser på stedet med bilinspektør og teknikere fra Nordsjællands Politi, og derfor er Valbyvej spærret for al trafik mellem Møngevej og Aggebovej i et ukendt tidsrum.
Opdateres…..