Mulig kollision sendte bil gennem hæk, have og ind i husmur


HYRUP: To biler kolliderede formentlig onsdag eftermiddag på Lysegårdsvej, og det sendte en af bilerne på afveje. Om der var en kollision er dog endnu uklart for Sydøstjyllands Politi.

Det besynderlige uheld skete kl. 17.28 hvor der blev slået alarm til 1-1-2 om uheldet, hvor en bil havde påkørt en husmur og bilisten sad fast i bilen.

Heldigvis var det dog ikke så alvorligt som det lød.

Bilisten var ved egen kraft kommet ud af bilen, og en kontrol for såvel narko som alkohol var negative.

På stedet var der endnu en bil med skader, men det var uklart om hvorvidt denne bil havde andel i uheldet – eller om bilens tur mod husvæggen var sket uden andres indblanding.

#