Væbnet røveri i Fakta: Røver truede sig til cigaretter


ÅBYHØJ: Tirsdag aften ved 20-tiden blev personalet i Fakta på Silkeborgvej i Åbyhøj ofre for et væbnet røveri.

Der blev slået alarm om røveriet kl. 20.08, kort forinden havde røveren – en endnu ukendt mand – truet med en kniv for at få udleveret cigaretter, hvor mange og evt. hvilke mærker er tirsdag aften endnu ukendt.

Røveren beskrives som A; Mand, kraftig af bygning, lys i huden, iført en lys t-shirt samt et par mørke bukser.

Har du oplysninger i sagen, så kontakt Østjyllands Politi på 114.