Inger Støjberg er her netop ankommet til Padborg, og hilser bla. på politiets ledelse og de lokale borgmestre.
Mandag er udlændinge-, integrations og boligminister Inger Støjberg på besøg i Frøslev og Padborg for at se politiets arbejde i forbindelse med den midlertidige grænsekontrol.
Udlændingeministeren skal overvære, hvordan politiet udfører stikprøvekontrollen, og hun skal bl.a. høre om grænsekontrollens effekt på menneskesmugling.
”Politiet udfører et kæmpe stykke arbejde i forbindelse med grænsekontrollen, og det er et helt nødvendigt stykke arbejde, som jeg glæder mig til at se i praksis. Der kommer stadig et meget stort antal flygtninge og migranter til Europa, og derfor er vi nødt til at holde styr på, hvem der rejser ind i landet ved den dansk-tyske grænse,” siger Inger Støjberg.