Nu igen: Glatføreuheld på Vestmotorvejen ved Slagelse


Onsdag skete der igen et uheld på Vestmotorvejen, denne gang var tre biler impliceret.

Ulykken skete kl. 14.12 på Vestmotorvejen mellem Slagelse Ø og Sorø, og skete formentlig i forbindelse med en kraftig sludbyge i området.

Strækningen blev hurtigt afspærret og trafikken ledt af ved Slagelse Ø.

Efter oprydning på uheldsstedet kunne politiet meddele at ingen af de implicerede bilister var kommet noget alvorligt til.