Teenagere sigtet for knivstikkeri: 50-årig mand er nu udenfor livsfare


FREDERIKSSUND: Nordsjællands Politi har anholdt og sigtet en 16-årig for drabsforsøg på 50-årig mand på Frederikssund Station, fredag aften.

Den 50-årige mand stukket med kniv på Frederikssund Station, lige ved trapperne ned mod Sillebroen, og bragt på Rigshospitalet i København i kritisk tilstand.

Nordsjællands Politi oplyser lørdag formiddag til Ritzau at den 50-årige mand nu er udenfor livsfare.

Udover den anholdte 16-årige dreng, er en dreng under 15 år også involveret, men da han er under den kriminelle lavalder er han overladt i hænderne på de sociale myndigheder.

Der vil i løbet af lørdagen blive taget stilling til, om den 16-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.