33-årig kvinde varetægtsfængslet: Sigtet for knivdrab på seks-årig søn


KOLDING: Kvinden blev fremstillet ‘in absentia’ og sigtet for manddrab, ofret er kvindens egen søn på seks år.

Sydøstjyllands politi modtog lørdag den 13. marts kort før kl. 17.00 en anmeldelse om røg fra en lejlighed på Violvej i Kolding.

Ved brandvæsenet og politiets ankomst blev der fundet en 33-årig kvinde og hendes 6-årige søn, der begge bor på stedet, drengen blev kort efter erklæret for død. Kvinden er indlagt på hospitalet i kritisk tilstand som følge af skader fra branden.

Hun blev formelt sigtet for drab på barnet og fremstillet søndag formiddag kl. 10.00 i grundlovsforhør for lukkede døre. På grund af kvindens tilstand skete dette ”in absentia”, og her blev hun varetægtsfængslet i fire uger.

Sydøstjyllands politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger.