27-årig sigtet for menneskesmugling


Arkivfoto


RØDBYHAVN: Ved en kontrol af toget fra Hamborg, der ankom til Rødby Færge lørdag klokken 16.45, stødte betjentene på et ægtepar.

Den 27-årig mand, som havde bopæl i Örebro i Sverige, var sammen med sin 25-årige kone, og han legitimerede sig med sig pas.

Den 25-årige kvinde viste et svensk pas, men billedet lignede hende ikke, ligesom hun heller ikke talte svensk.

Det viste sig, at passet tilhørte et andet familiemedlem, og de blev derfor begge anholdt.

Den 27-årige mand blev sigtet for menneskesmugling og medvirken til personelfalsk, mens det 25-årige kvinde blev sigtet for personelfalsk.

Søndag klokken 16.45 blev den 27-årig mand udvist fra Danmark efter at have vedtaget et bødeforelæg. Han fik samtidig et indrejseforbud, der gælder i to år.

Den 25-årige kvinde søgte om asyl i Danmark, og hendes sag undersøges nu nærmere.