HADERSLEV/VOJENS: En lastbil er sent onsdag eftermiddag kørt galt på E45 i det sydgående spor, mellem afkørsel 67 og 68, Haderslev og Vojens. Ulykken har gjort at der ligger halmballer spredt ud i såvel det nordgående som det sydgående spor.
Lastbilen har tabt så mange halmballer på stedet, at tidshorisonten er ukendt, men der er meldt ud at man forventer at være færdig omkring kl. 23.
Sydøstjyllands Politi oplyser på Twitter at ingen personer er kommet noget til i forbindelse med uheldet.