(AFLYST) 21-årig mand tæsket ihjel: Hvor er 19-årige Ali?


KØGE: Den efterlyses i sag fra Køge, hvor en 21-årig mand fra Haslev afgik ved døden natten mellem torsdag og fredag efter tumult ved en beboelsesejendom på Nylandsvej. Den efterlyste er mistænkt for at have en rolle i sagen om dødsfaldet.

*** Den efterlyste 19-årige mand har mandag meldt sig selv til politiet i København. Han var efterlyst i denne sag om den 21-åriges død i Køge. Han vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi***

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser den 19-årige Ali X X X fra Sverige, som tidligere har haft bopæl i Rødovre, men på nuværende tidspunkt ikke registrereret med nogen fast adresse hverken i Sverige eller i Danmark.

Politiet har mistanke om, at den 19-årige mand var til stede ved tumulten i Køge, og at han har en rolle i sagen, hvor en 21-årig mand fra Haslev senere afgik ved døden. Politiet har siden episoden efterforsket sagen intensivt for at klarlægge, hvad der skete på Nylandsvej.

Det 21-årige offer blev efter tumulten indbragt til Køge Sygehus, men politiet kunne ikke umiddelbart konstatere, at offeret havde hverken skud- eller knivlæsioner, men han var blevet udsat for stump vold. Kort efter episoden anholdt politiet seks mænd, som blev afhørt til sagen, men de blev senere løsladt, da der blev ikke fundet grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Den efterlyste Ali X X X har ikke tidligere været anholdt eller afhørt i sagen.

Det er ikke lykkedes politiet at finde den 19-årige Ali X X X, og derfor beder politiet offentligheden om hjælp til at finde ham. Ali X X X er fra Sverige, men har ingen fast adresse. Politiet har en formodning om, at han kan have taget ophold i Køge området.

Han beskrives som A; Mand af irakisk oprindelse, 173 cm, almindelig af bygning. Han har en tatovering af en engel i nakken.

Politikommissær Kim Løvkvist, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi mener, at sagen udelukkende er relateret til en intern strid mellem personerne.

”Vores vurdering af sagen er, at offer og gerningsmand kendte hinanden, og at tumulten er opstået på grund af en intern strid imellem parterne. Vi er meget interesserede i at høre fra borgere, som har set den efterlyste, eller som ved hvor han opholder sig, så han kan blive afhørt til sagen, da vi stadig er i gang med at belyse omstændighederne omkring dødsfaldet” siger Kim Løvkvist.

Borgerne opfordres til at kontakte politiet, hvis man ser den 19-årige mand eller i øvrigt har oplysninger om, hvor den efterlyste opholder sig.

Kontakt politiet på tlf. 114 eller Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.