Pas på! – de tager r—- på dig


Arkivfoto


Det er forår – og dermed også tid for, at dyrelivet vågner af dvalen. Og specielt én art er ved at være særdeles aktiv – nemlig platuglerne.

Midt- og Vestsjællands Politi advarer i en pressemeddeleldet mod en række svindelnumre, der gennem de seneste dage har floreret i politikredsen:

”Vekseltricket”

Forretninger udsættes ofte for ”vekseltricket”, hvor man køber en vare og vil betale med en 1000 kr. seddel. Det er ofte udlændinge, der står bag tricket.

Det lykkes så at distrahere ekspedienten så meget, så gerningsmændene får alt for meget tilbage, og i visse situationer også deres 1000 kr.

Hvis man har mistanke om, at der er tale om svindel og bedrag så sig, at man ikke kan veksle, og bed personerne om at gå i en bank og få vekslet deres 1000 kr.

”Spørge om vej tricket”

Ofte er det ældre mennesker, der bliver kontaktet og spurgt om vej til sygehus eller andre steder. Ofte er der tale om udlændinge, der arbejder sammen to og to. Den ene distraherer, medens den anden tager smykker, pung eller andet fra den forurettede.

”Guldtricket”

Udlændinge holder på en rasteplads eller tilkørsel typisk til motorvej, hvor man hævder, at man er kørt tør for brændstof, og at man har noget guld, som man gerne vil sælge. Der er tale om forgyldte varer, der er uden værdi, hvorfor man ikke skal handle under de nævnte omstændigheder, hvis man ikke vil miste penge.

Derudover findes flere andre varianter af ovennævnte tricktyverier.

Det er svære sager for politiet at opklare, da gerningsmændene er meget mobile og hele tiden skifter opholdssted, hvilket gør det vanskeligere for politiet at finde frem til dem.

Politietm opfordrer til, at man straks anmelder forholdet, hvis de skal have en chance for at finde frem til gerningsmændene.