Martin bisættes den 14. april klokken 11 i Mariakirke i Istedgade på Vesterbro i København. Alle der gerne vil sige et sidste farvel til Martin er velkomne.
Pressens rebel er død!
Martin var først og fremmest en far, der elskede sin familie over alt på jorden, en god ven, og et menneske, der altid var parat til at hjælpe andre fra både nær og fjern.
Men Martin var også en provokatør, en ildsjæl, en tv- og kamerajounalist, der ikke var bange for at filme og skrive om magten, når den er værst – midt i orkanens øje – lige der, hvor politi og myndigheder helst var fri for Martins altid skarpe og farlige kameralinse.
Altid gik han forrest, når tåregassen blev kastet – og politiet forsøgte at smide ham væk. Martin var altid i gang – i bevægelse. Ved voldsomme demonstrationer, hvor alt skulle dokumenteres.
Martin har helt fra sine unge år, engageret sig i Vesterbro Lokal TV, før han med to kollegaer startede Lokal Eyes i starten af 1990’erne.
Martin havde sine meningers mod, og var frygtløs, når det galt arbejdet i hans firma Local Eyes.
Han var et menneske, der nærmest blev stimuleret af modstand og udfordringer og det var derfor en naturlig del af Martins liv.
Der var mange personer i de ekstreme miljøer, der ønskede Martin og hans kamera langt væk fra deres kvarter og deres gade, men Martin veg aldrig til side. Martin var også en af dem, der i sin tid var med til, at få afsløret politiets pistolskud mod demonstranter under de voldsomme demonstrationer 18. maj 1993, der førte til alvorlig politisk selvsangragelse og gav genklang verden over.
Martin har altid kæmpet for, at politiet ikke skulle undersøge sig selv, og at man som borger og samfundsprotestant var mere beskyttet i sager mod politi- og anklageyndighed. Martin holdt pressefrihedens fane højt.
Martins brændte for ærlighed og åbenhed og social uretfærdighed – passioneret, men altid på en professionel måde.
Martin kom som helt ung til Vesterbro i København, hvor han har boet midt i orkanens øje over for mændenes hjem i Lille Istedgade igennem 30 år.
Martin har været en livlig person og beboer i lokalområdet, hvor han både har mødt støtte og modstand for sit store arrangement ift. beboernes rettigheder og bekymring om den stigende vold – og åbenlyse handel med hårde stoffer på gadeplan.
Martin var altid at finde på de store beboer og områdemøder, hvor han ikke var bange for at kalde en kanyle for en kanyle, hvilket kunne virke provokerende – som om han modarbejdede ordentlige forhold for stofbrugerne.
Men Martin ønskede netop ordentlige forhold for stofbrugere – og han havde selv mistet en storebror, der var død som følge af et liv som narkoman. Martin nægtede på noget som helst tidspunkt at flytte fra Lille Istedgade. Han var en del af miljøet – og blev der principfast til sin død.
Udover Martins samfundsmæssige engagement og hans mod til at dokumentere, var han også et meget socialt og hjælpsomt menneske som altid forsvarede de svage. Han var der for mange mennesker, og hans hjem var åbent for enhver. Martin var også far – og en helt fantastik en af slagsen.
Hver dag handlede han troligt ind til aftensmad, som han lavede til hans eneste barn Laura. Når man ser Laura, ser man Martin. Laura er uden tvivl fars pige. Deres forhold var så tæt, at det er ubærligt, at hun skal leve videre uden ham i en alder af blot 11 år.
Martin efterlader sig også sin kæreste Kirsten, der har stået ved Martins side gennem de sidste 20 år. En kvinde, der har stået model til at leve et liv med en mand, hun aldrig vidste, hvor var. Om han væltede rundt i skyderier, demoer eller var på farten et helt andet sted. Nytårsaftener var altid booket op på at filme – og politiradioen var en fast del af lyden i hjemmet. Sådan var det. Martin tog ALTID telefonen.
Og derfor undrede det de tætteste, da han den 31.03.2016 ikke havde besvaret deres opkald gennem nogle timer.
Martins liv sluttede alt for tidligt i en alder af kun 46 år. Martin levede et liv, hvor han på mange områder var hård mod sig selv. Men på en måde tænkte man: han klarer det nok, for han er jo udødelig. Men det var Martin ikke. Han døde pludseligt.
Det har efterladt mange i chok – og tabet er stort. Vi er mange, der sørger over tabet af et menneske, der gav sit liv til fællesskabet – og som stod fast på de principper, han havde. Et hjertevarmt menneske, en far, en helt vanvittig dygtig fotograf og dokumentarist – og en ven for livet – for dem der var så heldige at have ham og hans familie tæt på.
Al min kærlighed og styrke sender jeg til de efterladte – og i særdeleshed Martins datter Laura, og hans samlever og kæreste og mor til Laura, Kirsten. Martin døde den 31.03.2016. Han blev 46 år.
Martin bisættes den 14. april klokken 11 i Mariakirke i Istedgade på Vesterbro i København. Alle der gerne vil sige et sidste farvel til Martin er velkomne.
