Politibetjent sigtet for peberspray-vold


Video fra Christianias dokumentargruppe CADOK.


En voldsom anholdelse på Christiania i oktober måned sidste år, har medført at en politibetjent ved Københavns Politi er blevet sigtet for vold.

Mens fire betjente bærer en anholdt ud i arme og ben, løber en femte betjent hen og sprøjter peberspray direkte i ansigtet på den værgeløse anholdte person.

Efter at have set videooptagelser fra episoden gik Den Uafhængige Politiklagemyndighed dagen efter ind i sagen og efterlyste eventuelle vidner. Politiklagemyndigheden har nu sigtet politibetjenten for vold, efter at han brugte sin peberspray mod den anholdte.

Anholdelsen er filmet og dokumenteret af Christianias dokumentargruppe CADOK. Videoklippet er lagt ud på CADOK Youtube

Efterforskningen af sagen fortsætter selv om der nu er rejst en voldssigtelse mod den københavnske betjente.

– Vi har afhørt en del vidner og gennemgået noget materiale, og det giver anledning til, at han er blevet sigtet, siger Niels Raasted, efterforskningschef i Den Uafhængige Politiklagemyndighed til Ritzau

Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker alle sager, hvor politibetjente er mistænkt for at have overskredet deres beføjelser, begået tjenestebrud og forsømmelser.

Der er skrappe regler for, hvornår politibetjente må anvende peberspray og andre tjenestevåben, og trods af hvad mange tror så er pebersprayen det mildeste magtmiddel som politiet har, og kommer således før staven.