Arkivfoto
En 60-årig mand blev fredag aften alvorligt såret, da han blev stukket flere gange med en kniv i København.
Knivstikkeriet fandt sted i en lejlighed på Heldbovej i Valby.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt– Han bliver kørt til Rigshospitalets Traumecenter, og i første omgang lyder meldingen, at han er i kritisk tilstand, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Sajjad Haider.
– Siden har vi dog fået at vide, at han er uden for livsfare, fortsætter han.
Det var under et drikkelag, at den 60-årige af ukendte årsager blev stukket ned af en kammerat, der også er 60 år.
– Ham har vi anholdt, og han vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg, siger Sajjad Haider.
/ritzau/