30-årig taget for narkokørsel


Arkivfoto

Det var kun lige blevet torsdag, da der røg en narkobilist i fælden i Nordsjælland

Natten til torsdag klappede håndjernene kl. 00.15, efter en 30-årig mand havde dumpet en narkometertest.

Kort forinden var den 30-årige mand fra Stenløse blevet stoppet af en patruljevogn på Hillerødvej i Frederiksværk, og her fik betjentene mistanke om at føreren var narkopåvirket.

Føreren deltog i narkometertesten, som da også fik apparatet til at hyle på et ikke oplyst narkotisk stof, hvorefter den 30-årige mand blev anholdt og indtransporteret til udtagelse af en blodprøve.