Arkivfoto
Et ægtepar sad søndag aften og så tv i deres stue på den københavnske vestegn, da en byge af skud pludselig knuste ruden til deres hjem på Rødovre Parkvej.
Flere af skuddene ramte den 61-årige mand, men efter at have gennemgået en operation er han mandag uden for livsfare.
Like localeyes.dk på FacebookIfølge politiet er det tvivlsomt, at nogen skulle ønske at gøre alvorlig skade på offeret.
– Vi kan ikke finde noget motiv til, at nogen har skudt mod ham, siger politikommissær Hans Tonnesen fra Københavns Vestegns Politi.
– Vi tror, at det er nogen, der er kommet til at skyde det forkerte sted, tilføjer han.
Siden angrebet har politiet afhørt flere vidner i området, men endnu er det ikke lykkedes at anholde nogen.
Manden blev angiveligt ramt af tre skud – herunder i sin ene arm og i et ben. Det skete omkring klokken 23.30.
/ritzau/






LÆS OGSÅ: 61-årig mand skudt flere gange gennem vindue










