Arkivfoto
På grund af et trafikuheld, der involverer flere køretøjer, er motorvej E47 mandag morgen spærret mellem Rønnede og Tappernøje. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Uheldet er sket i en af de sydgående vejbaner, og derfor ventes den travle morgentrafik mod København ikke at blive forstyrret.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreBilister i sydgående retning anbefales at køre fra motorvejen senest ved afkørsel 37 mod Rønnede. Efter omkring ti kilometers kørsel kan de så komme tilbage på motorvejen via tilkørsel 38, oplyser Stefan Jensen, vagtchef ved politiet.
– Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder ved uheldet, men muligvis har en lastbil påkørt en eller flere personbiler, oplyser han.
Der er indtil videre ingen meldinger om alvorlige personskader i forbindelse med hændelsen.
Vejdirektoratet skriver på sin hjemmeside, at afspærringen af motorvejsstrækningen kan komme til at tage “lang tid”.
/ritzau/