Facebook afslørede cykeltyv


Hvad manden ikke vidste var, at den mulige køber var ejer af cyklen, og hun havde medbragt en kvittering på, at cyklen var hendes. Arkivfoto

Mandag formiddag blev en mand på Skovkanten i Esbjerg sigtet for tyveri af cykel.

Manden havde sat en cykel til salg på Facebook, og her havde han fået kontakt til en mulig køber, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i døgnrapporten.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

De skulle mødes, så køber kunne se cyklen.

Hvad manden ikke vidste var, at den mulige køber var ejer af cyklen, og hun havde medbragt en kvittering på, at cyklen var hendes.

Da hun havde fået konstateret, at cyklen var hendes, kontaktede hun politiet.

Patruljen, der blev sendt til stedet, sigtede manden for cykeltyveri, og udleverede cyklen til kvinden.