Ingen bomber: Alle afspærringer ophævet


Da ingen ville kendes ved rygsækken, tog politiet ingen chancer, og hærens ammunitionsryddere blev tilkaldt.

Efter knap tre timers afspærring kunne togene igen køre til og fra Valby Station i København.

Stationen blev først på aftenen evakueret og afspærret, og togdriften blev indstillet, efter at der var fundet en rygsæk i et S-tog. Den medium-store blå rygsæk blev fundet i et linje C-tog på vej mod Klampenborg.

Like localeyes.dk på Facebook

Da ingen ville kendes ved rygsækken, tog politiet ingen chancer, og hærens ammunitionsryddere blev tilkaldt. Ved 21-tiden kunne alarmen afblæses, da det viste sig, at der ikke var noget mistænkeligt i rygsækken.

I en kortere periode var Strandgade også afspærret, efter at der var fundet en mistænkelig taske ved Udenrigsministeriet.

Men heller ikke denne taske viste sig at indeholde noget farligt.

/ritzau/